• Kropscentreret Psykoterapi
  • Kropscentreret Psykoterapi
  • Kropscentreret Psykoterapi

Personlig krise

FØR
Jeg oplevede, at jeg levede et utilfredsstillende liv uden, at jeg helt forstod hvorfor. Min verden var fuld af smertefulde oplevelser og uden særlig meget glæde eller positive oplevelser. Jeg levede efter et uhensigtsmæssigt og ubevidst “trossystem”, som hindrede mig i at føre de ting, jeg gerne ville, ud i livet. Dengang var jeg ikke engang klar over, at jeg havde det trossystem i mig, og at det styrede min levevis.

Jeg var eksempelvis utilfreds med mit arbejde. Det var ikke meningsfuldt for mig længere, og  jeg brugte stadig flere ressourcer på at holde ud at være der. I min afmagt ville jeg ikke erkende sandheden. Som enlig forsørger kunne jeg ikke bare lige sige mit arbejde op. Men da min frustration bredte sig til andre områder af mit liv, begyndte jeg at forstå, at jeg var nødt til at tage det alvorligt. Jeg erkendte omsider overfor mig selv, at jeg havde brug for hjælp udefra.

UNDERVEJS
Da jeg startede hos Limone, begyndte omverdenen at åbne sig på en ny måde. Det var som at få et par briller på, jeg aldrig havde set igennem før. Jeg begyndte at se, hvad det var jeg gjorde, som forhindrede mig i at få de ting jeg gerne ville have i mit liv.

Samtidig forandrede mit sprog sig. Jeg lærte at kommunikere anderledes i mine relationer og begyndte at blive mødt af andre mennesker på en anden måde. En måde jeg ikke kendte til før og derfor ikke var klar over var mulig for mig. Det var som at lære et nyt sprog.

NU
Jeg har opdaget nye sider af mig selv og føler mere glæde, omsorg og kærlighed. Jo mere jeg bruger de nye metoder, Limone har lært mig, og går målrettet efter det, jeg gerne vil, des bedre er jeg i stand til at ændre det, der ikke virker, og des mere lykkes tingene for mig. Det gør mig glad, styrker mit selvværd og giver mig mod til at prøve igen og igen. Jeg har lært mig selv bedre at kende.

Og jeg som troede, det handlede om noget helt andet…

Sofie 2013